Arbejdsmiljørådgiveren

Arbejdsmiljørådgiveren

Tietgens Plads 9, 1. tv 8000 Århus C Kim@amrg.dk tel 30338530 CVR 31703573

Arbejdsmiljøledelse

Arbejdspladsvurdering

arbejdsmiljødrøftelse

Arbejdspladsindretning

Undervisning i arbejdsmiljø, sikker adfærd og ergonomi

Salg af sikkerhedsskilte

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

ArbejdsmiljøPosted by Kim Øyvind Hansen Thu, December 16, 2010 13:46:18

Ifølge reglerne om samarbejde om arbejdsmiljø skal alle virksomheder afholde
en årlig arbejdsmiljødrøftelse. Man skal igennem følgende punkter på den årlige
arbejdsmiljødrøftelse:

1) Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år.
2) Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå.
3) Vurdere, om det foregående års mål er nået.
4) Fastlægge mål for det kommende års samarbejde.
5) Drøfte, om der er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.

Arbejdstilsynet har udarbejdet en guide, der via en række spørgsmål kan hjælpe jer gennem den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Guiden er ment som inspiration. I kan selv vælge, hvilken rækkefølge I vil drøfte spørgsmålene i, og I afgør, om de alle er relevante for jeres arbejdsmiljødrøftelse.

Ideen med arbejdsmiljødrøftelsen er, at I får talt om, hvordan det forgangne år er gået, og
hvilke arbejdsmiljøopgaver og – udfordringer I eventuelt har i fremtiden. Det skal I bl.a. gøre
for at finde ud af, om den måde, I har planlagt jeres samarbejde om arbejdsmiljø på, er tilstrækkelig til at løse opgaverne:
1. Hvordan er det gået? 2. Hvor er vi nu? 3. Hvad skal vi næste år?

Arbejdsmiljøet det seneste år
● Har I haft nogen særlige arbejdsmiljøudfordringer det seneste år? – Fx sygefravær eller ulykker
● Har I steder eller arbejdsmetoder, der udgør en risiko for arbejdsmiljøet?
● Hvad virker positivt på arbejdsmiljøet i virksomheden?
● Har der været situationer, hvor vi har manglet viden om arbejdsmiljø?

Hvis I har sat mål for arbejdsmiljøarbejdet, på sidste års arbejdsmiljødrøftelse,
skal I vurdere, om målet blev nået.

● Hvilke mål satte I på sidste års drøftelse?
● Har I nået jeres mål? Hvis ikke: hvad forhindrede jer i at nå jeres mål?
● Skal jeres mål videreføres til næste år?

Det seneste års samarbejde om arbejdsmiljø
● Hvordan har strukturen været for samarbejdet det seneste år?
– Hvordan har I organiseret jeres samarbejde?
– Har der været tid og ressourcer?
● Har strukturen for samarbejdet været passende?
– Kan I justere den, så den passer bedre til jeres virksomhed?
● Hvilken form har samarbejdet haft?
– Har der været møder med et fast interval?
– Har I fulgt op på møderne?
● Hvad sker der, når der opstår arbejdsmiljøproblemer?
– Hvordan håndterer I det i virksomheden?

Arbejdsmiljøet det kommende år
Der skal sættes mål og drøftes indhold for arbejdsmiljøarbejdet i det kommende år.
● Står virksomheden over for nye opgaver eller ændringer, som påvirker arbejdsmiljøet?
● Hvilke mål ønsker I at sætte for de områder, I har valgt at arbejde med i det kommende år?
● Hvordan sikrer I de bedste betingelser for at nå jeres mål?

Samarbejdet fremover
● Skal I mødes med faste intervaller i det kommende år?
● Hvordan skal I mødes?
● Skal I inddrage andre medarbejdere i aktiviteter, hvor arbejdsmiljøet er på dagsordnen?
● Hvem er ansvarlig for løbende at følge op på, om I er på rette vej?

Viden om arbejdsmiljø
I virksomheder med under 10 ansatte – uden arbejdsmiljøorganisation – skal I også drøfte, om der
er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede på virksomheden.
Eksempler på spørgsmål, der kan drøftes:
● Har I arbejdsopgaver, der kræver særlig arbejdsmiljøviden, og har I den nødvendige viden?
● Står I over for nogen udfordringer i det kommende år, hvor jeres viden om de arbejdsmiljømæssige
konsekvenser er utilstrækkelig?
● Hvad skal I gøre for at indhente
den viden, som mangler?

Kilde: AT

Arbejdsmiljøledelsessystemer

ArbejdsmiljøPosted by Kim Øyvind Hansen Mon, March 29, 2010 15:52:52

Hvert arbejdsmiljøledelsessystem er specifikt for den pågældende virksomhed. I Danmark findes arbejdsmil-jøledelsessystemer, der er opbygget inden for rammerne af ISO 14000 (miljøledelse), ISO 9000 (kvalitetsledelse) samt OHSAS 18001, DS/OHSAS 18001 og efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse 923.

Nedenfor er opstillet en oversigt over de krav, som udgør et typisk arbejdsmiljøledelsessystem. Oversigten er udarbejdet med udgangspunkt i Arbejdsministeriets krav til arbejdsmiljøcertifikat og kan derfor bedst betragtes som en sammenskrivning af kravene i Arbejdsministeriets bekendtgørelse 923 fra 2001 samt DS/OHSAS 18001.

Virksomheder, som ønsker at implementere arbejdsmiljøledelse efter enten DS/OHSAS 18001 eller Arbejdsministeriets bekendtgørelse 923 fra 2001 eller et helt andet system, bør indhente grundteksterne, idet oversigten nedenfor alene tjener som en introduktion.

Både DS/OHSAS 18001 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse 923 fra 2001 stiller krav til, at ledelsessystemet udformes, så det passer til den enkelte virksomhed. Det indebærer, at der bl.a. skal tages hensyn til eksisterende ledelses-systemer, kompleksiteten af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, antallet af medarbejdere mv.

Virksomheder i byggebranchen kan opnå arbejdsmiljøcertifikat, men det er ikke muligt for byggepladser at blive arbejdsmiljøcertificerede.

Krav til et arbejdsmiljøledelsessystem

1. Kortlægning af arbejdsmiljøet - APV
Virksomheden skal udarbejde skriftlige procedurer for: kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold og - problemer, herunder type, alvor og omfang. På baggrund heraf udarbejdes en prioriteret handlingsplan.

Ved prioritering af arbejdsmiljøindsatsen skal virksomheden forholde sig til og inddrage arbejdsmiljølovbestemte krav samt tage hensyn til de tekniske og økonomiske muligheder og rammer.

2. Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøpolitikken skal indeholde rammer, aktiviteter og realistiske målsætninger for arbejdsmiljøarbejdet. Politikken skal være skriftlig og udarbejdes under inddragelse af medarbejderne.

3. Ulykkes- og risikovurdering
Der skal udarbejdes skriftlige procedurer som sikrer, at potentielle risici bliver identificeret, og at der tages passende forholdsregler med henblik på at forebygge og håndtere eventuelle ulykker samt nær-ved-ulykker.

4. Organisering
Virksomheden skal sikre, at dokumentationen for lede-lsessystemet indeholder en beskrivelse af virksomhe-dens organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Herunder fast-læggelse af opgaver samt beskrivelse af ansvar og beføjelser i relation til arbejdsmiljøarbejdet.

5. Kommunikation og information
Der skal udformes skriftlige procedurer, der sikrer kom-munikation mellem de forskellige niveauer i virksom-heden vedrørende arbejdsmiljøforholdene samt proce-durer, der sikrer, at medarbejderne er bekendt med virksomhedens sikkerhedsregler og arbejdsmiljøpolitik.

6. Lovpligtige krav
Der skal udformes skriftlige procedurer, der sikrer, at eksisterende og nye krav i arbejdsmiljølovgivningen bli-ver identificeret og efterlevet samt integreret i systemet. Certifikatet skal omfatte alle aktiviteter i en eller flere produktionsenheder for at kunne medføre lempelser i forhold til Arbejdstilsynets regler.

7. Uddannelse og træning
Der skal udformes skriftlige procedurer, der sikrer, at medarbejderne opnår de sikkerheds- og sundheds-mæssige færdigheder samt anden relevant uddannelse, der kræves for gennemførelsen af deres arbejde.

8. Procedure for inddragelse af arbejdsmiljøforhold
Virksomheden skal udarbejde skriftlige procedurer, som sikrer, at arbejdsmiljøforhold inddrages ved indkøb, projektering, ændring og indførelse af nye arbejds-processer mv., samt procedurer der sikrer vedlige-holdelse af de tekniske foranstaltninger ved brug af farlige stoffer og materialer mv.

9. Dokumentation
Virksomheden skal udarbejde skriftlige procedurer, der sikrer, at arbejdsmiljøarbejdet bliver dokumenteret og data gemt, hvor det er relevant.

10. Intern kontrol
Virksomheden skal udarbejde skriftlige procedurer for:

Intern arbejdsmiljøgennemgang eller sikkerheds-rundering med periodisk kontrol af, at retningslinier for arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes i praksis.

Interne audits, hvor det kontrolleres, om systemet er udformet og fungerer tilfredsstillende efter hensigten.

Ledelsens gennemgang. Med udgangspunkt i bl.a. inputs fra interne audits evaluerer den øverste ledelse arbejdsmiljøledelsessystemet for at sikre, at det fortsat er egnet.

Kun for Arbejdsministeriets bekendtgørelse 923 fra 2001

11. Sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked

Virksomheden skal under medvirken af medarbejderne eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan den konkret vil arbejde med sundhedsfremme samt det rummelige arbejdsmarked.

12. Arbejdsmiljøredegørelse
Virksomheden skal udarbejde procedurer for udarbej-delse og vedligeholdelse af en skriftlig arbejds-miljøredegørelse med virksomhedens arbejdsmiljøpolitik, arbejdsmiljøarbejde, væsentligste arbejdsmiljøforhold og eventuelle arbejdsmiljøproblemer, arbejdsulykker, og forebyggelse samt beslutninger i relation til det rum-melige arbejdsmarked og sundhedsfremme.

(Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk)

Spørgsmål og svar om arbejdspladsvurdering

ArbejdsmiljøPosted by Kim Øyvind Hansen Tue, January 26, 2010 10:39:21

Skal alle virksomheder udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV)?

Ja, alle virksomheder med ansatte har pligt til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering - i daglig tale kaldet APV.

Skal selvstændige også udarbejde APV?

Nej, selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, fx selvstændige konsulenter eller håndværksmestre, er ikke omfattet af kravet om APV.

Skal familievirksomheder udarbejde APV?

Nej, en familievirksomhed, hvor arbejdsgiver samt børn og ægtefælle arbejder, og hvor der ikke er andre ansatte, skal ikke udarbejde APV.

Skal man udarbejde APV for midlertidige arbejdspladser?

Ja, alle virksomheder med ansatte er omfattet af kravet om APV.

Hvad kan en APV bruges til?

Virksomheden kan bruge arbejdspladsvurderingen til:

  • At synliggøre sine arbejdsmiljøproblemer
  • At udpege løsningsforslag til problemerne
  • At arbejde systematisk og forebyggende med arbejdsmiljøet.

Hvem skal deltage, når man udarbejder en APV?

Arbejdspladsvurderingen skal udarbejdes i samarbejde mellem ledelsen og de ansatte.

I virksomheder, hvor der er krav om en sikkerhedsorganisationen, skal sikkerhedsorganisationen medvirke i hele processen.

I virksomheder, hvor der ikke er krav om en sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i udarbejdelsen.

Skal unge og deltidsmedarbejdere også indgå i en APV?

Ja, alle ansatte er omfattet af kravet om en APV. Det vil sige, at der skal tages stilling til de ansattes arbejdsmiljøforhold ved udarbejdelsen af APV'en.

Hvor tit skal man udarbejde APV?

Arbejdspladsvurderingen skal mindst revideres hvert tredje år. Den skal desuden revideres, hvis der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, og disse ændringer har betydning for arbejdsmiljøet.

Skal APV'en sendes til Arbejdstilsynet?

Nej, arbejdspladsvurderingen er virksomhedens eget arbejdsredskab.

Arbejdspladsvurderingen skal derfor blive i virksomheden - og være til rådighed for Arbejdstilsynet, virksomhedens ledelse, arbejdsledere og øvrige medarbejdere.

(Kilde: At)

Virksomhedens egenindsats

ArbejdsmiljøPosted by Kim Øyvind Hansen Fri, January 08, 2010 11:02:32

Denne procedure indeholder en beskrivelse af kontrolniveauet for egenindsatsen i forbindelse med Arbejdstilsynets screening og tilpassede tilsyn.

Kravene til virksomhedernes egenindsats består af 5 hovedpunkter:
Sikkerhedsarbejdet
Arbejdspladsvurdering
Ulykker
Kemi
Andre områder
Sikkerhedsarbejdet (kun pligtige virksomheder)

Du skal kontrollere, hvordan virksomhedernes sikkerhedsarbejde er organiseret (de overordnede linier). Det betyder, at du skal få følgende områder belyst.
Kontrol af sikkerhedsorganisation


Organiseringen af sikkerhedsarbejdet
På virksomheder med 10 eller flere ansatte, er der krav om at der er etableret en sikkerhedsorganisation, herunder at der er valgt sikkerhedsrepræsentanter og udpeget arbejdsledere. Hver sikkerhedsgruppe består af en sikkerhedsrepræ-sentant og en arbejdsleder.

På virksomheder med 20 eller flere ansatte, er der krav om, at der er etableret et sikkerhedsudvalg.

Du skal kontrollere, om virksomheden har organiseret sikkerhedsarbejdet jf. de ovenstående retningslinier. Husk at antal ansatte tælles på j-enhed.

Dækning
Du skal kontrollere, om sikkerhedsorganisationen dækker alle ansatte på virksomheden.

Arbejde på midlertidige eller skiftende arbejdssteder (fx bygge- og anlæg)
Ved arbejde, der helt eller delvist udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres, når en arbejdsgiver har 5 eller flere beskæftiget på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode af en vis varighed.

Du skal være opmærksom på, at der - udover de generelle regler for sikkerhedsorganisation - gælder nogle særlige regler for arbejde på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, fx byggepladser o.l.

Det gælder i forhold til, hvornår sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal organiseres gennem en sikkerhedsorganisation:
• Der skal vælges en sikkerhedsrepræsentant, når en arbejdsgiver har 5 eller flere beskæftiget på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode af en vis varighed (mindst 14 dage).
• Ved bygge- og anlægsarbejde på midlertidige arbejdssteder skal der oprettes et sikkerhedsudvalg for det midlertidige arbejdssted, når den enkelte arbejdsgiver har 20 ansatte eller derover beskæftiget på stedet i et tidsrum på 4 uger og derover.
Arbejdsmiljøuddannelsen

Tilmelding til arbejdsmiljøuddannelsen
Medlemmerne af sikkerhedsorganisationen skal have gennemgået eller være tilmeldt en arbejdsmiljøuddannelse. Medlemmerne skal være tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen senest 4 uger efter de er blevet valgt.

Det accepteres dog, at enkelte sikkerhedsgruppemedlemmer endnu ikke er tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen inden for 4 ugers fristen når:
• enkelte sikkerheds-gruppemedlemmer har deltaget i et §9-kursus før 1. april 1991 og efterfølgende er blevet valgt, men endnu ikke har deltaget i en gyldig arbejdsmiljøuddannelse.
• virksomheden kan godtgøre at de er uden skyld i at 4 ugers fristen ikke er overholdt. Fx kan en sikkerhedsrepræsentant have været tilmeldt et kursus, som efterfølgende er blevet aflyst.
For sikkerhedsgruppen på midlertidige arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsområdet, er tilmeldingsfristen senest 2 uger efter sikkerhedsgruppens oprettelse.

Tilsynscentrene kan dispensere fra kravet om gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen, når den ansatte på andre måder har opnået de kvalifikationer, der opnås under arbejdsmiljøuddannelsen. Der skal i den forbindelse lægges vægt på følgende kriterier:
1. Man skal have beskæftiget sig med arbejdsmiljø i bred forstand i minimum et år
2. Man skal have beskæftiget sig eller have uddannet sig i de metoder, som ligger til grund for arbejdet i en sikkerhedsorganisation
3. Man skal have rådgivet virksomheder eller have undervist i arbejdsmiljøarbejde.
Alle tre kriterier skal være opfyldt. Undervisere på arbejdsmiljøuddannelsen vil eksempelvis kunne få dispensation.

Gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen
Medlemmerne af en sikkerhedsgruppe skal have gennemført arbejdsmiljøuddannelsen inden 8 måneder efter etableringen af sikkerhedsgruppen.

Du skal være opmærksom på, at inden for branchen ’Kontor og administration’ er arbejdsmiljøuddannelsen på 30 timer i stedet for 37 timer (se bekendtgørelse nr. 806 af 8. juli 2008 bilag 1). Det er branchetilhørsforholdet og ikke den enkeltes arbejdsfunktion, der afgør om uddannelsen må være på 30 timer (det betyder, at en kontoransat i fx jern og metaindustrien skal have en uddannelse på 37 timer).
Arbejdspladsvurdering
Du skal alene kontrollere arbejdspladsvurderingens overordnede struktur jf. de punkter, der er nævnt nedenfor. Du skal ikke foretage en kvalitetsvurdering af indholdet i de enkelte elementer.

Der er følgende krav til arbejdspladsvurderingen:
Der skal være gennemført en kortlægning af arbejdsmiljøet, der dækker alle afdelinger/arbejdssteder.
Hvis kortlægningen har vist, at der er arbejdsmiljøproblemer skal de være vurderet/prioriteret og indført i en handlingsplan med retningslinier for opfølgning.
Sikkerhedsorganisationen/de ansatte skal være inddraget i APV-arbejdet.
Sygefravær skal være inddraget i arbejdspladsvurderingen
Arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig.
Arbejdspladsvurderingen skal være tilgængelig for de ansatte.
Arbejdspladsvurderingen må gerne ligge i elektronisk form, blot den er frit tilgængeligt eller kan udskrives.
Arbejdspladsvurderingen skal ligeledes være tilgængelig for ansatte, herunder for ansatte inden for bygge- og anlæg og på midlertidige og skiftende arbejdssteder. Kommer de ansatte jævnligt på hjemmeadressen (f.eks. én gang om ugen) eller giver de ansatte udtryk for, at de ved hvor og hvordan de kan rekvirere arbejdspladsvurderingen, hvis de har behov for den, kan du betragte arbejdspladsvurderingen som tilgængelig for den ansatte.
Der skal være foretaget en revision af arbejdspladsvurderingen senest hver 3. år.
Krav til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering på midlertidig og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsområdet
Alle arbejdsområder skal medtages i forbindelse med udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen, herunder også arbejde som foregår uden for p-enhedens adresse. Det skal således vurderes, om der også her er arbejdsmiljøproblemer, der skal håndteres på lige fod med problemerne på den faste arbejdsplads. Det er ikke en pligt, at der, som led i arbejdspladsvurderingen, er udarbejdet arbejdsinstruks for det pågældende arbejde (proces-APV).
Hvis arbejdspladsvurderingen er under revision


Arbejdspladsvurderingen kan være under revision ved screeningen. I det tilfælde skal du vurdere, hvor længe revision har været i gang.

Afhængig af j- og p-enhedens størrelse kan revisionen tage fra 1 dag til mellem 3 og 6 måneder. Vurderer du, at APV-arbejdet er gået i stå eller har taget længere tid end rimeligt, skal du ikke acceptere arbejdspladsvurderingen.
Ulykkesrisiko (hvornår skal du reagere)
Ulykker, anmeldelse og undersøgelse

J-enheden skal anmelde alle arbejdsulykker på p-enheden med 1 eller flere dages fravær ud over tilskadekomstdagen til Arbejdstilsynet.

Ved screeningen skal du undersøge følgende spørgsmål:

Har der været arbejdsulykker på p-enheden?
Anmeldte arbejdsulykker på p-enheden vil fremgå af rejsekortet.
Har p-enheden anmeldt arbejdsulykkerne?
Har p-enheden ikke fulgt reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker, skal du reagere (udtage p-enheden til tilpasset tilsyn/afgive et påbud jf § 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 33, om anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejstilsynet).
Brugsanvisninger til tekniske hjælpemidler

Hvis det er relevant kontrollerer du ved gennemgangen af p-enhedens arbejdsmiljø, om der er brugsanvisninger til CE-mærkede maskiner og trykbærende udstyr.

Der foretages ingen kvalitetsvurdering. Vurderingen baserer sig alene på, om materialet eksisterer.

Forpligtelsen til at udarbejde brugsanvisningen ligger hos producenten/importøren, men det er arbejdsgiveren som skal sørge for, at brugsanvisningen er til stede.
Lovpligtige uddannelser

Hvis der på p-enheden udføres arbejde, der kræver særlig uddannelse kontrollerer du, om de ansatte har gennemført lovpligtig uddannelse. Det drejer sig ex. om uddannelse til truckkørsel, teleskoplæssere, kran- og stilladsarbejde og kedelpasser (kontrolklasse A og B).

De personer, som anvender disse maskiner dvs. både arbejdsgiver og ansatte, skal have gennemgået de lovpligtige uddannelser. Arbejdsgiveren skal dog ikke have stilladsuddannelsen.

Du skal dog være opmærksom på, at Arbejdstilsynet i nogle tilfælde kan give dispensation i forhold til ovenstående. Du kan henvende dig til juristen i dit eget center hvis du har spørgsmål om dispensation.
Lovpligtige eftersyn


Hvis det er relevant kontrollerer du ved gennemgangen, om p-enhedens hejseredskaber og spil, løfteredskaber, transportredskaber, presser, centrifuger og trykbærende udstyr har gennemgået lovpligtige eftersyn (jf. gældende bekendtgørelser for områderne og leverandørens forskrifter).

Det kemiske område
Arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer
Hvis der anvendes faremærkede stoffer og materialer kontrollerer du, om der foreligger arbejdspladsbrugsanvisninger for disse. Det er alene materialets eksistens, der er relevant for vurderingen. Der foretages altså ingen kvalitetsvurdering.

Det væsentlige er, at p-enheden dokumenterer, at der er styr på brugsanvisninger i forhold til produktionen. Din vurdering af dette afhænger af:
Virksomhedstype/branchetype.
Type af stof/materiale.
Mængden, der anvendes.
Hvor ofte det anvendes.
Lovpligtige uddannelser
Hvis der på p-enheden udføres arbejde, der kræver særlig uddannelse kontrollerer du, om de ansatte, der arbejder med epoxy, styren, asfalt, svejsning og skæring og asbest har gennemgået den særlige lovpligtige uddannelse.

Både arbejdsgiver og ansatte skal have gennemgået de lovpligtige uddannelser for at udføre arbejdet.
Arbejde med kræftfremkaldende stoffer
Du spørger ved gennemgangen om arbejde med eventuelle kræftfremkaldende stoffer og materialer, er anmeldt til eller godkendt af Arbejdstilsynet eller om brugen kræver dispensation., herunder om p-enheden har fået en sådan.
Andre områder

Oplæring og instruktion til de ansatte om arbejdsmiljø

Du kontrollerer ved gennemgangen, hvor det er relevant, om de ansatte har fået instruktion i de arbejdsopgaver, som de udfører.

Instruktionen behøver ikke at være skriftlig. Det afgørende er, at ledelsen og SiO/ansatte på overbevisende måde kan gøre rede for, at oplæring og instruktion finder sted.
(Kilde:At)

Hvad er en arbejdsbetinget lidelse

ArbejdsmiljøPosted by Kim Øyvind Hansen Wed, March 04, 2009 19:40:29
Ved en arbejdsbetinget lidelse forstås en sygdom, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under.

I visse tilfælde er det vanskeligt at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en arbejdsbetinget lidelse.

En høreskade forvoldt ved lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø er en arbejdsbetinget lidelse, mens en høreskade forvoldt ved en eksplosion er en ulykke.

Hvis slid på huden, kombineret med kontakt med eksemfremkaldende stoffer, medfører eksem, er det en arbejdsbetinget lidelse. Et snitsår, der giver anledning til infektion med efterfølgende blodforgiftning, er en ulykke.

En rygskade, opstået ved lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling, er en arbejdsbetinget lidelse, mens en rygskade opstået ved et fald, er en ulykke.

Erhvervssygdom er et andet navn for en arbejdsbetinget lidelse og er anvendt i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvor det er knyttet til de erstatningsberettigede sygdomme. (kilde: At)

Hvad er en arbejdsulykke?

ArbejdsmiljøPosted by Kim Øyvind Hansen Wed, March 04, 2009 19:37:57
Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade.

Det er uden betydning, hvori arbejdet består, og hvordan tilskadekomsten sker. En færdselsulykke på gader og veje, hvor ulykken sker for en person under udførelse af arbejde, fx en chauffør, en repræsentant eller en færdselsbetjent, er en arbejdsulykke. Bliver en person under arbejdets udførelse udsat for vold fra mennesker eller dyr med skade som følge, er det en arbejdsulykke.

I visse tilfælde er det vanskeligt at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en arbejdsbetinget lidelse.

En høreskade forvoldt ved en eksplosion er en ulykke, mens en høreskade forvoldt ved lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø er en arbejdsbetinget lidelse.

Et snitsår, der giver anledning til infektion med efterfølgende blodforgiftning, er en ulykke. Hvis slid på huden, kombineret med kontakt med eksemfremkaldende stoffer, medfører eksem, er det en arbejdsbetinget lidelse.

En rygskade, opstået ved et fald, er en ulykke, mens en rygskade, opstået ved lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling, er en arbejdsbetinget lidelse.

En skade, som opstår pludselig og uventet i forbindelse med løft, og hvor skadelidte normalt ikke har belastende løftearbejde, er en arbejdsulykke. En skade, som opstår pludselig i forbindelse med løft, men hvor skaden skyldes et i øvrigt belastende løftearbejde, er en arbejdsbetinget lidelse. (kilde: AT)

Arbejdspladsvurdering, APV

ArbejdsmiljøPosted by Kim Øyvind Hansen Wed, March 04, 2009 19:30:31

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig – på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at sikkerhedsorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Sikkerhedsorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en sikkerhedsorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fire faser:

Kortlægning og identifikation

Første fase er at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurdering

Anden fase i APV-arbejdet er at beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,

om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet

om problemet helt kan forhindres

om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt

om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

Sygefravær
I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Prioritering og handlingsplan

Tredje fase er at udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den må­de kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplan

Fjerde fase er at udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. Endelig skal I beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV’en. (kilde: AT)